I sidste weekend tog vi til Arusha. Arusha er en stoerre by, der ligger ca. 100 km fra Marangu. Man maerker tydeligt at byen er stoerre, for det foerste fordi gadesaelgerne er meget mere aggressive og ikke forstaar et "sitaki asante", et hoefligt afslag, og for det andet fordi der er rigtige butikker, bagerier, supermarkeder og ikke kun boder og turistfaelder. Vi tog afsted fredag og hjem soendag, men vi kunne godt havde brugt en hel uge i byen. Umiddelbart kan byen ikke bruges til saa meget andet end en shoppingtur, hvilket er mere eller mindre generelt for Tanzania, der ikke har saerlig meget historie gemt i storslaende, majestaetiske bygningsvaerker eller omraader. Det man derimod faar i udbytte af et besoeg i landet, er en stemning, en atmosfaere og den smukke natur. Et nyt syn paa livet og et (maaske) gensyn med livets oprindelige betydning. Der er ikke saa meget stres og jag. Alt foregaar i et meget langsomt tempo. Pole pole, som de siger - take it easy! Dem der ikke faar en uddannelse enten paa universitetet eller (som andenprioritet) paa laererseminariet, ender med et job som taxichaufoer, gadesaelger, skosaelger eller noeddesaelger paa gaden, markedssaelger - hovedsageligt kvinder, eller maaske med et job som butiksmedarbejder i en butik med indiske indehavere. Naar man daser rundt paa deres stoevede byveje, passerer man de samme mennesker, der foreksempel saelger gamle secondhandsko. Maaske saelger de bare 2-3 par om dagen, en indkomst paa 2-3 tusind shillings der i danske penge svarer til 10 kroner! Forestil dig at du skulle sidde paa en stoevet vej og indaande en forurenet luft fra klokken 8 om morgenen til klokken 5 om eftermiddagen, 9 timer ialt, og det eneste du laver i det tidsrum, er at saelge 3 par sko! Ofte sidder de flere sammen med 5-20 par sko foran dem hver, saa helt alene er de ikke. Hvilken dansker ville kunne holde saadan en tilvaerelse ud?
Et andet eksempel paa en kulturel forskel:
Mens boernene i Danmark har svaert ved at bestemme, om de skal gaa til fodbold, svoemning, klaver - eller alle tre ting, render boernene i Tanzania rundt med en lille rund bold af plastikstykker, som de selv har lavet. I Arusha saa jeg en lille dreng, der havde lavet et dyr ud af et par pinde og nogle kapsler, som han traek efter sig i en snor. Og saa sidder lille Brian i Danmark og tuder over, at han ikke faar et stykke legetoej, hver gang han er ude at handle med mor. I Tanzania er der ikke noget der hedder klaverundervisning eller fodboldklubber, der moedes man bare, naar man har tid og spiller sammen, eller man laerer det fra de aeldre generationer.
Naa, men for at vende tilbage til Arusha, saa var det en god oplevelse, og en by vi nok vil vende tilbage til, da man kan faa trommeundervisning, lave sin egen tromme og komme ud og se en masai boma. Der ligger ogsaa et masaimarked 12 km uden for byen, som vi desvaerrre ikke naede at se paa denne tur. Det maa blive naeste gang!
mandag den 17. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar