IT-undervisning

Saa er der lidt nyt fra livet paa Marangu Teacher's College. Efter vores 1,5 uges swahilikursus, underviste vi i 3 uger de studerende i it. Det var egentlig ikke meningen, men da alle it-laererne var bortrejst pga. kurser og lignende, stod de studerende uden laerere, og saa kunne vi jo lige saa godt traede til. Det var ret interessant at hjaelpe dem med det, og vi fik et stort didaktisk udbytte af det. Vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle gaa meget langsomt frem, at vi ikke skulle fortaelle for meget af gangen, at de foerst skulle taendende computerne, naar vi havde fortalt dem om dagens program osv... Saadanne erfaringer man goer sig, naar man staar i undervisningssituationen og maerker problemerne opstaa og efterfoelgende finder en loesning paa dem. Umiddelbart kunne man forestille sig at det var et problem, at vi var paa deres alder, men det viste det sig ikke at vaerre. Tvaertimod saa de det naermest som en aere, at vi ville hjaelpe dem. Selv dem der sagde, at de ikke havde brug for hjaelp tog gladeligt imod den, naar man alligvel dristigede sig til at hjaelpe dem. Det var et stort plus, at vi var fem, saa vi kunne gaar rundt mellem dem, og give dem individuel og differentieret undervisning.

Skolen har haft computerne i et aar, men foerst for nyeligt, er laererne blevet uddannet til at undervise i faget. Selvom de studerende har et andet computerlab, som de frit kan benytte, var der mange af dem, der var helt nye i faget, og nogle af dem var meget nervoese for at oedelaegge noget ved et tryk paa en forkert knap. "Can I press return now, maam..?" Ja, det kan du! "Now..?" Ja! Hvorefter der forsigtigt bliver trykket paa knappen... Der er 14 hold i alt, og vi underviste alle holdene en gang om ugen. Fra den foerste til den tredje time, kunne vi tydeligt se, at hvert enkelt individ udviklede sig fra sit niveau. I starten havde de fleste svaert ved at styre musen og kunne hverken logge ind eller aabne og benytte et skriveprogram uden at blive guidet. Da den sidste time sluttede var dette "piece of cake" for de fleste, og de havde laert at lave punktopstilling, kopiere, skifte skrifttype og -stoerrelse, goere fed, kursiv og understrege, skifte skrifts- og baggrundsfarve, indsaette specielle tegn og benytte stavekontrollen. Derudover havde de forbedret deres faerdigheder i at skrive og bruge keyboardets forskellige knapper. De kan sikkert ikke huske det hele alle sammen, men noget af det sidder nok fast hos de fleste. Det var en rigtig dejlig fornemmelse, at kunne hjaelpe dem med noget, der kan havde stor betydning for deres fremtid. Men det var nu ogsaa meget ret efter den sidste time ikke mere at skulle sige "You have to hold down shift!", "You need to highlight the text before changing..." osv. hver eneste dag!

Pudsige eksempler fra undervisningen:

I den foerste uge skulle de skrive en tekst af og derefter lave nogle forskellige aendringer ved teksten. De fik udleveret et stykke papir med teksten og opgaverne paa, og vi forklarede dem, hvad de skulle goere. Til trods for at det hele stod forklaret paa papiret, og til trods for at vi havde forklaret dem, hvad de skulle lave, begyndte de fleste at skrive alt hvad der stod paa papiret af - teksten, opgaverne, forklaringerne - ALT! Saa det tyder meget paa, at de ikke er vant til at tage stilling til det de laver i undervisningen, men derimod bare skriver af fra en tavle, eller goer det samme som deres laerer.

Vores fredagshold var en lektion forud for de andre, men dette havde vi glemt tredje gang, vi skulle have dem, og vi gav dem derfor den samme opgave, som de havde haft i sidste time. Det pudsige var, at der ikke var nogle af de studerende der reagerede paa dette. Foerst da de skulle i gang med opgaverne til deres tekst, opdagede vi det, og skyndte os at lave nogle andre opgaver til dem.