KARIBU!! Welcome!!

Saa er jeg kommet til Tanzania, og jeg maa indroemme at det har vaeret noget af en omvaeltning. Jeg kan ikke helt forstaa, at jeg ikke har vaeret her i laengere tid end en uge, da jeg paa grund af de mange indtryk og oplevelser, har en foelelse af at have vaeret her i minumum en maaned! Tingene er meget anderledes her end i Danmark - hvilket ikke ligefrem kommer som noget chok. Alligevel er det ikke, som jeg havde forestillet mig, da jeg ankom til landet med den der generelle vesterlandske indstilling til udviklingslande, som man desvaerre ikke kan kaste fra sig foer man befinder sig i landet. Den tanzanianske befolkning er ikke blot en flok vilde mennesker, der lever af vand og groed, passer deres kvaeg og bor i lerhytter. Det er det nu ogsaa, hvilket vi oplevede, da vi koerte paa landevejene fra Nairobi i Kenya til Marangu i Tanzania. Der kan man virkelig snakke om fattigdom og usle leveforhold. Man studser lidt naar man gennem busruden ser en lille pige i tiaarsalderen rende rundt med en pind i haanden i en festkjole, der er helt snavset og stoevet, og som sikkert er hendes eneste stykke toej. Eller naar man i masaiomraadet ser en masai i hans fine roed og blaa ternede klaeder spadsere over steppen med sine kvaeg. Vi taeller trods alt aar 2007. Det man ser med oejnene er sikkert ogsaa kun den halv sandhed. For hvad kender vi, os vindueskiggere, der stjaeler et glimt af deres liv i forbifarten, til deres traditioner, kultur, sammenhold og visdom? Alt det, der gemmer sig paa den anden side af muren, i de blikke der udveksles, og de ord der stroemmer gennem den toere luft. Masaierne har et ord for os europaeere. Jeg kan ikke huske ordet paa kiswahili, men oversat til dansk betyder
det: dem der holder deres prutter inde. Hvordan det helt praecist skal forstaas, er jeg ikke helt klar over, men jeg kan forstille mig, at det har noget at goere med vores tilstrammede udseende og livsstil.