torsdag den 16. august 2007
De varmere himmelstrøj kalder
...og det er blevet tid til eventyr!
Om ganske få dage, helt præcist tirsdag den 21. august, begiver jeg mig med min kæreste, Thomas og mine tre medstuderende fra Århus lærerseminarium, Sidsel, Linda og Claus til Tanzania i østafrika. Vi skal bo og studere i en lille landsby ved navn Marangu, der ligger cirka 40 km fra byen Moshi i det nordlige Tanzania.
Tanzania, vis navn er en sammentrækning af fastlandet Tanganyika og øen Zanzibar, afgrænses mod øst af det indiske ocean og grænser mod nord op til Kenya. Halvdelen af befolkningen er kristne og en tredjedel er muslimer. På Zanzibar dominerer islam totalt. Dog dyrkes de gamle afrikanske naturreligioner stadigvæk rundt omkring i landet - hovedsageligt på landet.
Mit mål med denne blog er gennem mine beretninger, at skabe et indtryk af landet og den afrikanske kultur på godt og ondt. Det vil være et mix af de erfaringer og oplevelser jeg får på Marangu Teacher College som studerende og praktikant, og de oplevelser og tanker jeg gør mig i mere personlige henseende som turist i et fjernt land. Hvilke kulturelle, pædagogiske og
sociologiske forskelle og ligheder vil jeg opdage?
Hvem der måtte have lyst er mere end velkommen til at skrive kommentarer, komme med hilsner eller spørgsmål.
Fra en kampklar Michelle
So long, soldiers!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar